Hvorfor er citrusfrugten grøn?

Den europæiske citrusfrugtsæsonen er så småt gået i gang, og vi har de seneste uger blandt andet haft den grønne satsuma i kasserne. Nu er tiden også kommet til klementiner og appelsiner, hvoraf mange også vil være grønne de første par uger.

Det betyder ikke, at frugterne er umodne. Det er blot et tegn på, at vi stadigvæk er tidligt på sæsonen i Sydeuropa, og at forskellen på dags- og nattetemperatur ikke er særlig stor endnu. Det er nemlig først, når nattetemperaturen falder, at citrusfrugterne får den velkendte orange farve.

Når vores frugtavlere høster citrusfrugterne, er det ikke farven, der afgør om frugten er klar til høst. Vi går derimod efter et saftindhold på omkring 40 % og en god smagsbalance af syre og sødme - uanset om farven er grøn, gul eller orange.

Så sæt du blot tænderne i en dejlig, saftig citrusfrugt. Det glæder jeg mig i hvert fald til at gøre!

Du kan finde både appelsiner og klementiner under Frugt, Grønt og Mere på aarstiderne.com.