Hønsefødder og gulerødder

2017 blev året, hvor æglæggende høns igen blev en del af dagligdagen på Barritskov. Ikke som i ’5-10 hyggehøns i haven på prøve’, men som fuldgyldige medlemmer af bedriften.

I maj flyttede 200 høns ind i et mobilt hønsehus – 190 høner og 10 haner. 3 uger efter begyndte de at lægge æg, og hele lokalområdet har nydt godt af æggeboden ved vejen lige siden. Vi valgte nemlig stalddørs-modellen i den første sæson.

Styr på formalia

Sælger man kun æg i lokalområdet, behøver man ikke sende æggene gennem et godkendt æg-pakkeri med stregkoder, udvidet salmonella- og listeriakontrol osv. Men når æggene skal i måltidskasserne, betragtes det af myndighederne som detailsalg, og så skal alle formaliteter være overholdt.

Og dem er der mange af, skulle jeg hilse og sige. I sommer fik vi sågar en anmærkning for ikke både at have anmeldt vores nye kolleger til husdyr-registeret og øko-registret. Nu har vi været økologer i snart 25 år, så vi troede, at der var sket samkørsel af de to forbryderalbums – men det var der ikke. Heldigvis er der igen kommet ro på den bureaukratiske hønsegård.

Nu er det interessante ved hønsehold jo ikke alle formaliteterne. Det er meget mere spændende at dykke ned i, hvad der egentlig sker ude på marken, når man lukker høns ud.

hønsPå billedet kan man i forgrunden se vores nye hønsehold og i baggrunden vores jersey-ammetanter og kalve, som jeg skrev om forrige år til jul.

Nøglen til et holdbart hønsehold ligger i at gøre hønsehuset mobilt, så man kan flytte hønsene rundt på marken. Det betyder, at man kan holde høns på en græsmark, hvor der også går køer. Marken bliver delt op i folde, hvor køerne græsser 1-2 dage. Herefter får græsset hvile i 12-14 dage. Mens græsset hviler, flytter hønsene ind på marken med hus og ligusterhæk (elektrisk hegn) og hele molevitten – og noget ganske særligt begynder at ske. Hvor en normal hønsegård hurtigt bliver bidt og hakket ned til den bare jord, så den alene kan bruges til støvbadning, er der ude i de store folde så meget plads, at hønsene ikke kan tage magten over situationen. Hønsene vælger derfor at gå meget selektivt til værks.

De begynder med at høste frøene på kløverplanterne og skræpperne. Det er jo ret godt tænkt, for der er meget mere energi i frøene end i stænglerne og bladene. Dernæst tager de frøene fra den del af græsset i græsmarken, som er gået i frø. Tænk, at høns selv kan finde ud af at plukke de lavthængende frugter. De hakker også i blade og stængler, men græsmarken er ikke truet på noget tidspunkt.

Ombord i en kokasse

Jeg er sikker på, at vi i fremtiden kan så andre urter i græsmarken, som hønsene kan høste frøene på, så vi senere kan høste gevinsten i æggebakkerne.

Efter at have været en tur i græsset går hønsene ombord i kokasserne. Bogstaveligt talt. De bruger fødderne til at splitte kokasserne, som efter 10 dage er blevet til tørre kager. Nede i møget kan de nemlig finde nyklækkede insektlarver, som udgør en god proteinkilde for hønsene. Hønsene bliver hurtigt dygtige til denne kokasse-øvelse – det er som om, at deres forfædre har lært dem det og videreført det gennem mange generationer.

Gulerødder i ly af natten

Vi fodrer også hønsene med knækkede gulerødder og andet frasorteret frugt og grønt fra pakkeriet, men det er vi er nødt til at køre ud til dem efter mørkets frembrud, når de er gået til ro. Hønsene er nemlig så vilde med de grønne sager, at de flyver uden for hegnet, når de ser traktoren med grønt. Nu kan moderne høns jo ikke flyve, men det glemmer de, når de bliver begejstrede. Så bliver de spredt for alle vinde uden for hegnet og bliver dermed et meget nemt bytte for ræven. Den eneste måde, vi kan holde ræven ude af hønsegården er ved hjælp af mobile, elektriske hegn rundt om hønsehuset. Men er man først kommet uden for det, er det svært at komme ind igen, hvis man er en høne. Kunsten med at holde alle hønsefødderne på jorden består altså i at levere gulerødder om natten.

I år skal vi bruge vinteren på at finde ud af, om vi kan skalere hønse-systemet op, så æggene kan komme en bredere kreds til gode.

Rigtig glædelig Jul

Thomas Harttung