Nyhedsbrevet her er ikke så vant til tal og figurer. Vi bruger mest billeder af skøn mad og fristende grønt og frugt. Men i dag bliver I udsat for noget lidt anderledes, nemlig en figur, dog i skikkelse af et æble. Så lidt med mad har det jo at gøre. Figuren stammer fra vores årlige CO2-rapport for 2016, som er blevet færdig for nylig. Vi har simpelthen endevendt alle aktiviteter i virksomheden og omregnet dem til CO2-ækvivalenter, som er den enhed, man gør klimabelastning op i. Regnskabet starter, når vi henter varerne ude på producentens gård, gartneri, mosteri, bryggeri, mejeri, slagteri, eller hvor det nu er, der er blevet lavet en færdig vare, som vi skal bruge i kasserne. De kører op gennem Europa, ankommer med skib fra lidt fjernere oprindelseslande eller kommer med vores egen lastbil fra Mariager eller Odense. Det kræver brændstof undervejs, til varerne ankommer i pakkeriet, bliver lagret, kølet, pakket og sendt videre ud til de små vogne, som kører de sidste kilometer hjem til jeres trappesten.

Transport er kernen

Transporten er kernen i vores forretning, når vi ser på den med klima-briller. Det er den, der fylder det meste – over 70 % af den samlede klimabelastning. Heraf er halvdelen indtransporten dvs. fragten fra producenterne til vores pakkeri i Barrit. Størstedelen er fra dieseldrevne lastbiler og skibe. En lille undtagelse er der dog, da vi de sidste år har fået en stigende andel af vores italienske varer fragtet med godstog det meste af vejen.

Og den løsning giver et klimaaftryk på 60 % af en tilsvarende lastbilstransport fra Italien. Tankevækkende når man ser på den hast motorvejene bliver udbygget med i Europa, mens det går lidt langsommere med jernbanenettet. Vi har i mange år haft en no-fly-policy, så ingen af vores varer bliver fløjet hertil – ellers kunne transportbelastningen have været meget større. Mon ikke snart vi får fat i nye løsninger i transportsystemerne med el-, hybrid-, eller andre løsninger? Vi har jo ikke så mange andre virksomheder, vi kan sammenligne os med, men vi ved, at vi trods den store andel af transport har en meget kort forsyningskæde, som kører meget få kilometer med varerne sammenlignet med varerne fra den etablerede butikshandel.

Figuren stammer fra vores årlige CO2-rapport for 2016, som er blevet færdig for nylig. Vi har simpelthen endevendt alle aktiviteter i virksomheden og omregnet dem til CO2-ækvivalenter, som er den enhed, man gør klimabelastning op i.

Energi på køl

I 2016 lavede vi en stor ombygning af vores lager i Barrit for at kunne følge med stigningen i salget af Måltidskasser. Det har øget vores forbrug af energi til køl. Heldigvis har vi også undervejs fået mere energivenlige kølesystemer, så energiforbruget holder sig på omkring de 20 % af CO2-udslippet. De sidste noget mindre poster i regnskabet er nok dem, som I ser mest til, nemlig emballage- og papirforbruget, da det meste af det kommer helt hjem til jer i form af kasser, plastikposer, nyhedsbreve og opskrifter. Alligevel fylder de poster kun 8 % af den samlede klimabelastning. Det er godt hjulpet på vej af, at vi har fået etableret en UV-belysning af flamingokasserne, der gør, at vi kan genbruge dem et stigende antal gange, samt at vi har fået erstattet det gamle tre-fløjede nyhedsbrev med en mindre flyer.

Hvor kommer produkterne fra?

Vi har også opgjort, hvor vores produkter kommer fra. Her kan vi se, at andelen af dansk grønt i kasserne er faldet de sidste år. Det skyldes dels, at økologien har succes i disse år, så mange af gartnerne har tidligere udsolgt. Men det skyldes også, at vi i Måltidskasserne har fokuseret meget på, at det skal være let og hurtigt at lave de gode måltider. Her vil jeg gerne slå et slag for DogmeKassen og KiselKassen, som udelukkende indeholder danske grøntsager – hele året rundt. Prøv dem en gang imellem, så kan du også være med til at gøre en forskel. Og husk nu, at hele dette regnestykke handler om klimaaftryk fra en handelsvirksomhed. Vi må ikke glemme, at kassernes plantebaserede tilgang til madlavning, med dertilhørende let reducerede kødportioner, er et kæmpeskridt i retningen mod en langt mere klimavenlig spisekultur end dagens fremherskende. Så lad dig ikke tynge af de mange CO2-tal, men spis lystigt videre. 

Hvis du vil læse mere, kan du finde hele rapporten om Aarstidernes CO2-forbrug her.