Har du mødt os til fællesspisninger, høstmarkeder eller fermenteringsworkshops, har du måske lagt mærke til vores uniformer: jakke og bukser i mørkegrønt jernbanefløjl.

Ordet ”uniform” leder mine tanker hen på noget ret genkendeligt og formelt. En skjorte med autoritet: en togkontrollør, en politibetjent eller måske et postbud. Vi vil gerne opnå noget lidt andet med vores uniform. Vi vil genkendes (og kunne genkende os selv) i en (uni)form, som er lidt mere organisk, lidt mindre kantet og ikke mindst lige så grøn som resten af forretningen.

Vi tog derfor fat i designeren Maja Brix. Valget faldt blandt andet på Maja som designer til vores uniform, fordi hun arbejder med bæredygtighed i hele sin proces - alt dette kan du forresten høre mere om i vores podcast om bæredygtigt tøj. Maja Brix fortæller om hendes tanker bag vores uniform: “Som designer synes jeg, uniformer er interessante, fordi de er en slags anti-mode. Det handler ikke om at følge den sidste nye trend, men om behageligt tøj i god kvalitet. Jeg fandt inspiration i gamle typer arbejdstøj, som fx snedkere, murere og gartnere havde på.

Førhen var pasformen en del mere rummelig, end vi ser det i dag, og det har jeg kanaliseret i Aarstidernes uniform. Fløjl er et materiale, der blev brugt hyppigt i hvad man kan kalde funktionelt tøj - klatretøj og ridetøj var fx også ofte lavet af fløjl. Det er ikke nostalgi, men et nik til og respekt for historien at arbejde videre med ældre pasformer og materialer.”

Vognmanden som muse

Når det kommer til designeres muser, tænker du måske på filmstjerner eller modeller. Majas muse er en del mere jordnær - det er nemlig chaufførerne, som kører Aarstidernes kasser ud. Hvad vil være rart og stadig praktisk for dem at have på? I praksis er det som udgangspunkt værterne og værtinderne til vores mange arrangementer, som går med uniformen. Den skal dermed  gerne passe til - og klæde - både mænd og kvinder, høje som lave, store som små. 

“Det er jo lidt tarveligt med unisex, for i dag betyder det sådan set bare herretøj som kvinder også har på”, siger Maja. “Skjortejakken kan strammes ind i taljen, så den bliver lidt mere feminin at se på, selvom det med snøre i taljen nu også sagtens kan bæres af mænd.”

Jeg ligner ikke rigtig en togkontrollør, en politibetjent eller et postbud, når jeg tager vores grønne fløjlsuniform på for at møde alle jer, der kommer og besøger os til fællesspisning eller høstmarked. Og jeg ligner nok i virkeligheden heller ikke så meget en vognmand, som ellers var inspirationen til uniformen. Men jeg håber, at I vil kunne genkende mig og mine kollegaer i uniformen - og genkende lidt af de gode, grønne tanker, der er lagt i jakken og bukserne af mørkegrønt jernbane-fløjl.