Hvert år, når foråret kommer, starter der en fest i drivhuset. Idet dørene åbnes, rammes man af en sky af varm, fugtig og livfuld luft. Her får det meste af det, vi dyrker til Smagsmarken på Krogerup og Barritskov, sin start. Efterhånden som man vænner sig til lyset og varmen, ser man en skøn crowd af kloner, knolde, spirer, sideskud, vildskud og udskud, hybrider, udvidede familier og mutanter. Festen er i gang, og der er gang i den! Der slås rødder og strækkes stængler, alle rækker ud efter lyset og vender sig mod det. Enhver har sin egen fortolkning af fotosyntesens ældgamle dans. De svajer frem og tilbage og vrider sig for at finde den helt rigtige stilling, som giver allermest lys. Sæsonen er kun lige startet, og der er allerede tryk på – vi håber, der er plads til alle.

Merveille des quatre saisons

Når jeg skuer ud over mængden, ser jeg mange kendte ansigter: ”Heeej, der er salaten Merveille des quatre saisons” – vi mødtes første gang lige nøjagtigt her i foråret 2001. Jeg spotter også spinaten Malabar og Rød perilla aka Shiso. De har været her hvert forår de sidste år, og de bliver altid inviteret igen. Der er også allerede mange originaler med til festen, fx Nigel’s Outdoor Chili, som påstår at kunne gøre det umulige, nemlig at modnes i marken. Jeg tror det først, når jeg ser det. Jeg støder på München Bier-radisen, der ikke vil have, at man spiser hans rod. I stedet venter vi på, at frøstanden er udviklet, for det er dén, man spiser som en krydret snack. Og så er der også den opsigtsvækkende rødtop Red Beard-pibeløg fra Wales.

Der er medlemmer af kålfamilien alle vegne – de elsker en god fest. Minestra Nera, som er en krydsning mellem grønkål og broccoli, er god i italienske supper og stuvninger. Den italienske, fligede palmekål Jagalla Nero løber med prisen for vildeste frisure, og to gæster er kommet helt fra England for at bevise, at de kan klare vores vikingevintre – det er Sutherland kale og Thousand head kale. Det ser ud til, at både den kinesiske broccoli Kailaan og Pak Choyen Santoh er mødt talstærkt op i år. Det er spændende at se, om de vil trives i vores lange sommerdage eller ej.

Malabar-spinat

Netop som man tror, at nu bliver det ikke mere eksotisk, kommer de smagfulde planter fra Mexico og Sydamerika: Quillquiña Porophyllum ruderale er til salsa og tacos, og praler af sin smag, som er en blanding af rucola og koriander. Papalo Porophyllum coloratum siger, at han smager som blomsterkarse, lime og koriander. Hans lillebror Pipicha Porophyllum tagetoides er her også. Han vokser hurtigere og har smukke, lilla blomster. Mexicansk koriander eller Mandstro er meget populær i Caribien og Sydøstasien, og hun insisterer på, at hun ikke er i familie med koriander overhovedet.

Tagetesfamilien er repræsenteret af Huacatay Tagetes minuta , som har en bidende smag, der ligger et sted mellem mynte og basilikum, og som i Peru bruges i salsaer til fisk og kylling. Efter de vilde og eksotiske latinoer har gjort deres entré, dukker de uforudsigelige gangsterbrødre Achocha, Fat Baby og Giant Bolivian op. De er i familie med agurken og stolte af deres historie, som kan spores helt tilbage til Perus Moche-civilisation.

De bedste pladser til festen, er dog allerede taget af dem, der kom først, nemlig Yacon Polymnia sonchifolia – et medlem af jordskok- og solsikkefamilien, som udvikler sprøde og søde rodknolde. Derudover blander 30 forskellige, dejlige spiselige blomster sig med flokken, og der går rygter om, at de til efterfesten vil lave et farverigt show i marken og på vores tallerkener.

Party on!