Dansk landbrug er presset. De unge landmænd har ikke råd til at købe deres egne gårde, og de landmænd, som allerede har en gård, har svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Vi kender alle de negative historier om livet på landet, men i sommerens podcastserie ”Hvor er dansk landbrug på vej hen” skal vi møde en række af de mennesker, der finder løsninger på de problemer, dansk landbrug står overfor. Mennesker, der til trods for, at landbruget længe har lignet en syg patient, kaster sig ind i kampen med hjertestarter og respirator for at redde det landbrug, de elsker, men som de så gerne ser forandre sig, før det er for sent.

”Jeg en gård mig bygge vil,
der skal være have til.
Store marker, grønne enge,
og med lam i lille vænge,
heste, grise, køer og får,
hører til min bondegård”.

Der er dejligt ude på landet, men det billede, Margrethe Marstrand maler i sangen ”Jeg en gård mig bygge vil”, er dog langt fra det liv, der leves på landes bondegårde i dag. Nutidens landbrugsbedrifter er nemlig præget af en høj grad af specialisering, og det er derfor en sjældenhed, at man finder heste, grise, køer og får på den samme gård. Det forklarer Jørgen Steen Nielsen, journalist ved Information og forfatter til bogen ”Hvad skal vi med landbruget?”.

”Dansk landbrug er et helt anderledes landbrug, end det vi kendte for 50 år siden. Vi er gået fra at have haft omkring 200.000 landbrugsbedrifter til i dag at have godt 28.000. Det betyder, at 85 procent af alle landbrugsbedrifter er væk. I takt med det bliver de tilbageværende bedrifter større og større. I 1960’erne var gennemsnitstørrelsen på en bedrift 15 hektar, nu er den 73 hektar”, fortæller Jørgen Steen Nielsen.

Første afsnit af vores podcastserie hedder Fremtidsdrømme, for selvom landbruget står overfor mange udfordringer, betyder det ikke, at der ikke drømmes drømme om et forandret landbrug. Et af de steder, der er med til at skabe fremtidens danske landbrug, er en gård, som ligger klemt inde mellem de bløde bakker i Mols Bjerge og Kalø Vig – i det nordlige hjørne af Århusbugten. Gården huser Kalø Økologiske Landbrugsskole, som uddanner morgendagens unge økologiske landmænd.

Skolens forstander hedder Morten Erbs, og han er om nogen ansvarlig for, at eleverne er klædt ordentligt på, så de er i stand til at drive et landbrug. Derfor undervises eleverne i både de praktiske og teoretiske sider af livet som landmand. De lærer, hvordan man kører med en traktor, håndterer en ilter orne, men også hvordan man får gårdens økonomi til at hænge sammen. Alt i alt klassiske landmandsdyder. I sidste ende er det nemlig op til eleverne, hvad de vil bruge deres færdigheder til. Her er Morten dog yderst fortrøstningsfuld, der er nemlig sket en forandring i de elever, som søger ind på skolen:

”Jeg plejer at sige, at de elever, der går på skolen, er kvinder fra byen. Det er ikke helt rigtigt, men vi har de senere år fået flere elever, som kommer fra byen og er kvinder. Det er vi på mange måder rigtig glad. De tænker nemlig landbrug på en anden måde, end det vi har været vandt til. De vil forandre landbruget og ikke kun effektivisere og rationalisere sig ud af alting”.

I podcasten fortæller vi meget mere om, hvor dansk landbrug er på vej hen. Du kan også møde Cibbe Bornebus, der er nyuddannet landmand, og høre hvad hun drømmer om at bruge sin uddannelse til.

Du finder udsendelsen i din foretrukne podcastapp eller lige her: