Flere kasser, flere kokke

Måske har du bemærket det, måske har du ikke. Henover den seneste tid har vi både budt velkommen til en ny kok, Jens Mohr, samt rykket lidt rundt på kokkene på måltidskasserne. 

Som min kollega Thomas fra Aarstidernes produktudviklingsafdeling har skrevet om i klummen fra et par uger siden, så introducerer vi løbende nye måltidskasser og varianter af eksisterende. Det betyder også, at der skal skrives flere opskrifter. Og det kræver flere kloge hoveder. Derfor har vi for nylig budt velkommen til Jens Mohr, der er kommet til fra en stilling som souschef på Amass i København. Jens er ny kok på VegetarKassen, ligesom han også skriver VerdensKassen.

Den nye konstellation af kokke har givet anledning til at rykke lidt rundt på ansvarsfordelingen på kasserne. Først og fremmest er Sanne Venlov blevet gastronomisk redaktør for hele måltidskasseuniverset. Det betyder, at hun både vil fungere som normal måltidskassekok, men samtidig også agere sparringspartner for hele holdet af kokke. 

Desuden er Morten Schou, der indtil nu har skrevet LowCarbKassen og Den Lokale MåltidsKasse, også kommet på som kok på FlexitarKassen. Louisa Lorang har overtaget hele Det Flydende Univers med både Juice Selv- og SmoothieKasser, som du også kunne læse om i klummen fra uge 3.

Du kan se alle måltidskasser og dertilhørende kokke på aarstiderne.com.