Aarstiderne i Nordhavn: Åbning af Posthallen

Aarstiderne rykker ind i Posthallen i Nordhavn, hvor vi fremover vil invitere på et væld af aktiviteter - lige fra foredrag til fermenteringskurser. Først og fremmest vil vi dog gerne holde housewarming og vise jer de fine lokaler. Det foregår lørdag 20. januar fra 10 - 15.

Vi byder på en bid mad, et stykke kage og en kop frisk te (så længe gryder og fade er fyldte). Og så kan især børn og barnlige sjæle glæde sig til flere sjove aktiviteter:

- Fermentering: Lav din egen kraut - lige til at tage med hjem
- Juice: Juice selv flydende guld af præcis det frugt og grønt, du bedst kan lide
- Grøntsagsdyr: Byg dit eget flotte dyr af grøntsager!

Som noget helt særligt kan du også møde vores måltidskassekokke Sanne Venlov, Morten Schou, Jens Mohr, Pernille Skjødt og Louisa Lorang. Det er dem, der hver uge sammensætter indhold og opskrifter til måltidskasserne, og de vil give dig tips og tricks til måltidskasserne, svare på spørgsmål og fortælle om deres historie.

Søren Ejlersen udtaler: "I Aarstiderne elsker vi jordforbindelse. Med åbningen af Posthallen på Østerbro inviterer vi indenfor til en urban forståelse af jordforbindelse. Et sted hvor du kan hænge ud og møde planternes univers, fermentere og spise sammen i et særdeles uhøjtideligt miljø, opleve alverdens foredrag der netop handler om jorden og alt det vi brænder for i Aarstiderne.

Om du er kunde eller ej inviterer vi dig indenfor i et møde med vores elementer og os mennesker. Vi vil være en masse af kokkene tilstede der giver dig gastronomisk energi og sender dig smil med juicing, kompost, biodiversitet, gastronomi og landkøkkenstemning.

Vi håber at se dig til en bid, en skål og inviterer dig hermed indenfor i den økologiske varme."

Arrangementet er gratis og alle er velkomne. I kan tilmelde jer på Facebook.

Vi glæder os til at se jer!