Færdigretter med god samvittighed

Færdigretter og convenience-produkter fylder stadig mere i danskernes madlavning. I dagens udsendelse følger vi Magnus og Kasper, der har sat sig for at lave færdigretter, som du kan spise og servere med god samvittighed.

Der findes vel ikke en hustand i dette kongerige, som ikke benytter sig af færdigretter og convenience-produkter. I vores køkkenskab ligger der bouillonterninger og krydderiblandinger, mens der i fryseren er poser med grøntsagsblandinger, frysepizza og forårsruller. I takt med, at flere benytter sig af fødevarer, som er blevet forarbejdet i større eller mindre grad, er efterspørgselen på sunde og velsmagende convenience-produkter steget. Derfor er Magnus og Kasper, der er to af Aarstidernes kokke, gået i køkken for at udvikle færdigretter, som man kan spise og servere med god samvittighed.

”Vi vil ikke lave den der færdigret, hvor man smider en bøtte i mikrobølgeovnen, river filmen af og spiser den foran fjernsynet. I vores retter er der fokus på at lave maden ordentligt. Der er brugt masser af grøntsager, tid på tilsmagning og så er det meningen, at folk selv skal lave de sidste 10-20 procent, hvilket gør maden til andet og mere end blot en færdigret", forklarer Magnus.

I podcasten kan du høre mere om, hvordan Kasper og Magnus arbejder, når de udvikler deres færdigretter: