Smag på Smagsmarken

PionerKassen er en ny grøntsagskasse, hvor du hver uge får 5-7 helt særlige grøntsager fra Smagsmarken og fra vores nære danske og udenlandske avlere. Grøntsagerne i kassen spænder over alt fra de første danske sukkermajs til violette asparges og specialiteter som munkeskæg og wasabina.

Nogle af de grønne sager vil også være at finde i måltidskasserne, mens andre overvejes som en del af vores sortiment i fremtiden. Du vil altså kunne møde grønne sjældenheder i kassen, som du, sammen med vores produktudviklere, vil være blandt de første, der eksperimenterer med hjemme i køkkenet.

Kassen er til dig, der elsker at opleve nye råvarer og smagsoplevelser. Der følger ikke færdige opskrifter med kassen, men gode tips og vejledninger.

Bestil kassen på aarstiderne.com.

Smagsmarken

Smagsmarken er Aarstidernes gastronomiske og agronomiske legeplads. Her afprøver vi nye (og gamle) afgrøder til fremtidige smagsoplevelser og måltider. Vi eksperimenterer, afprøver, smager, dufter og sanser os frem i en magisk verden af planter.

Læs mere om Smagsmarken.

Følg desuden med på #smagsmarken på Instagram.