Børn i køkkenet

Du går ind i stuen og kaster dig tilbage i lænestolen. I den ene hånd har du dagens sudoku og i den anden en friskbrygget kop kaffe. Ude i køkkenet kan du høre dine børn, der er i fuld sving med at tilberede aftensmaden. Det lugter lidt brændt, men du slår det hen, da du kan høre dine børn skråle med på et hit i radioen.

Sådan kunne scenariet have set ud en helt almindelig onsdag hjemme hos dig, men der er nok større sandsynlighed for, at det er dig, der står i køkkenet, og nynner med på radioen. Selvom mange nok har hørt et barn sige, at det gerne vil have en maddag, holder ordningen ofte ikke mere end et par uger. At det ikke for alvor lykkes, at få børnene om bag køkkengryderne, er der mange årsager til og mindst lige så mange råd til.

I sidste uges udgave af Aarstiderne Podcast satte jeg derfor fokus på børn og deres forhold til madlavning. Til udsendelsen lavede jeg et interview med Caroline Nyvang, historiker ved Det Kongelige Bibliotek, og Jonatan Leer, ph.d. på DPU, Aarhus Universitet, der sammen forsker i den danske børnekogebogshistorie. Ved at læse samtlige børnekogebøger i perioden 1847 til 2014 har Caroline og Jonatan undersøgt, hvilke idealer og værdier, der præger bøgerne i forhold til børn og madlavning. Her er, hvad de fandt ud af.

Skyd en spurv

Den første kogebog til børn blev skrevet i 1847 af Anne Marie Mangor bedre kendt som MadamMangor. Kogebogen hed Kogebog for Smaapiger og var, som navnet antyder, skrevet til piger. De første kogebøger til børn var ikke beregnet til madlavning i køkkenet, men skulle i stedet bruges i leg, når pigerne skulle imitere deres mødre i køkkenet. Et eksempel på en ret fra kogebogen er, at man skulle gå ud og skyde en spurv, som man derefter overlod til køkkenpigen, der plukkede den lille fugl. Herefter kunne småpigerne tilberede spurven på deres lille dukkekomfur. Gennem leg blev pigerne altså opdraget til en fremtid som husmødre.

Frikadellesløjd

I dag har piger heldigvis fået friheden til selv at vælge, hvad de vil bruge deres liv på, hvilket også sætter sit præg på børnekogebøgerne. For i takt med at kvinderne kommer ud på arbejdsmarkedet, bliver det også mere acceptabelt og nødvendigt, at mændene giver en hånd med i køkkenet. Derfor begynder man op gennem 60’erne og 70’erne at se kogebøger, der henvender sig til drengene. Eksempelvis udkommer kogebogen Frikadelle-sløjd, hvor man italesætter madlavning, som et håndværk på linje med tømmerfaget.

Sundhed og gammeldagskønsroller

Skal man se på, hvilke idealer og værdier der præger børnekogebøgerne i dag, handler det ofte om at sikre sig, at børnene ikke bliver fremmedgjorte overfor madlavning i en tid, hvor mere og mere mad bliver lavet uden for hjemmet. Der ligger ofte en antagelse om, at børn, der deltager i madlavningen, vil spise sundere, når de vokser op, fordi de gennem madlavningen får kendskab til råvarerne. Ser man på kønsrollerne, mener Caroline Nyvang og Jonatan Leer dog, at udviklingen er gået i stå – måske er den ligefrem gået tilbage. Mange af de kogebøger, som er blevet udgivet siden 2000 henvender sig nemlig i høj grad enten til piger eller drenge og giver et nærmest karikeret billede af, hvad det vil sige at være en dreng eller pige. Kogebøgerne til piger er lyserøde med glimmer og cupcakes på forsiden, hvorimod drengenes kogebog er blå og prydes af en stor saftig burger.

Tilbage i lænestolen

Forstil dig, at du er tilbage i lænestolen. Der er gået en time, og nu kalder børnene inde fra køkkenet og siger, at maden er færdig. På spisebordet står lasagnen og damper. Der lugter brændt fra ovnen, hvor der ligger forkullede stykker lasagne, men børnene er glade, og du har fået løst din sudoku, så pyt.

Hør podcasten Børn i køkkenet: Syng – især hvis det brænder på her eller på din telefon i din podcastapp. Har du desuden ønsker eller ideer til fremtidige podcastudsendelser, så er du altid velkommen til at sende mig en mail.

Venlige hilsener

Mads Malik Fuglsang Holm / mmh@aarstiderne.com