Frøkataloger

Vinterens stilhed har afløst et travlt efterår på markerne, der nu virker tomme og triste. Vi tærer på lagrene, trækker på rodfrugter, porre og grønkål. Glædes over smuk rim-frost og en eftermiddagmed tøvejr i ny og næ, så man kan få en spade i jorden og fravriste jorden lidt jordskokker. I gartneriet er tempoet faldet efter en lang og hektisk sæson. Gartnereleverne går på skole, og maskinerne kommer på værkstedet én ad gangen og bliver fixet, smurt og måske opgraderet med en lille forbedring og nye sliddele. Sidste sæson er evalueret, vi prøver at huske tilbage på sidste forår; var det varmt og tørt eller koldt og fugtigt? Noter, kalendere, billeder og høstlister bliver fundet frem for at støtte hukommelsen – de er nu guld værd.

Øje på brevsprækken

Men en særlig ting i denne stille tid glæder vi os til mere end noget andet. Når frøkatalogerne rammer postkassen –  så skal der læses og studeres, særligt nyheder er spændende – hvad er der kommet frem siden sidste vinter? Nogle sorter udbydes kun i begrænsede partier, og man skal være hurtig for at få fingrene i dem. Som økologer skal vi vælge øko-sorter, hvis de udbydes. Er der udsolgt, eller findes typen ikke i en økologisk variant, kan vi søge og få dispensation til at købe og bruge ikke-økologiske, men ubejdsede (giftfrie) frø. Denne regel skal sikre, at der hele tiden udvikles og produceres økologiske frø, så økologien ikke er udelukket fra at prøve nyt eller er begrænset til at bruge gamle kendinge, der er udsolgt som øko-frø.

Vi nørder

I dag udkommer de fleste frøkataloger elektronisk, hvilket er fint set ud fra et ressourcemæssigt perspektiv, men det er slet ikke det samme som at have et rigtigt katalog foran sig, fuldt af billeder, skemaer for så og høsttidspunkter, der hjælper med den perfekte planlægning, prislister, der står med småt på de bagerste sider, underlige koder, forkortelser og henvisninger, tusindkornsvægte, information om frøavlere, sygdomsresistens, udbytteangivelser og holdbarhed. Så sidder man her i et par uger og sætter det ene kryds efter det andet, pusler med sædskiftet og markplanen, vurderer på reelle høstudbytter, muligt salg – hvad bliver afsætningen mon i den kommende sæson? Skal man prøve noget nyt måske noget helt vildt, eller skal man satse på det sikre? Hvad hittede sidste sæson, og er der noget, der skal droppes helt?

Der er mange beslutninger, der skal tages – skal man afvente, at alle aftaler med aftagerne falder på plads, eller skal man satse og ”bare bestille noget”? Skal man vælge at så direkte i marken og dermed luge en masse, eller kan afgrøderne udplantes? Vælger man det sidste, skal man så selv lave småplanterne eller købe dem af en specialiseret småplanteproducent? Som tommelfingerregel kan man plante alt ud, så længe det ikke er rodfrugter, men det afhænger af mange faktorer: jordtypen, ens maskinpark, adgang til vanding. Alle faktorer, der betyder meget for de valg, man træffer.

Potentielle frø

På Aarstidernes to gårde har vi henholdsvis tung lerjord, JB 7, på Barritskov i Østjylland og sandblandet lerjord, JB 4, på Krogerup i Nordsjælland. Begge steder har vi forsøgsgartnerier, som vi kalder ”Smagsmarken”. Rodfrugter afprøver vi kun på Krogerup netop på grund af jordbundstypen. Når vi skal i gang med at vælge til disse to gartnerier, kigger vi i frøkataloger fra hele verden, for at finde helt nye typer af grøntsager og urter til fremtidens kasser. I 2016 har vi afprøvet op mod 200 forskellige slags og identificeret 20-30, der har et betydeligt potentiale. Enkelte var vi svagt bekendte med i forvejen, men skulle have en sidste afprøvning, og de er nu sat i produktion. Et par jordskokketyper er endt hos Skoulund i Himmerland, og et lille parti har været i JordskokkeKassen sidste vinter. De korsblomstrede bladgrøntsager Cimi de rapa og wasabina har vist sig så interessante, at vores spanske bladgrøntavler Pepe har dyrket et par hektar af dem her i efteråret, og de har allerede været i kasserne. Det er helt fantastisk, når udviklingsarbejde bliver forvandlet til produktion på så kort tid. Langt de fleste afgrøder vil være undervejs i vores system i et par år, før de sendes til en eller flere passende avlere. Derfor fortsætter vi med at afsøge alverdens frøkataloger, så I som Aarstiderne-kunder kan få nye overraskelser, nye smage og spændende oplevelser, når kassen pakkes ud.

Smagsmarken er altid åben for besøg, hvis din vej får dig forbi Krogerup Avlsgaard eller Barritskov.

Venlige hilsener
Henrik Helweg Larsen
hhl@aarstiderne.com