En drøm af krydderier

Det er aften og gaderne ligger øde hen. De få mennesker, min bror og jeg møder, syner blege og stive i kroppen – de er pakket ind i huer og varme frakker, ganske som os, for hvad skal man ellers gøre? Det er februar. Det er helt uundgåeligt, at tankerne søger væk – væk fra mørke og kulde, frosne morgener og sjask – til varmere egne, hvor solen varmer smilet frem, og vinterfrakker ikke eksisterer.

Duften af indisk

Vi er på vej hjem. Men pludselig sker der noget. En liflig duft dukker op mellem vindstød. Hvad er det? Duften kommer fra en gyde lidt længere fremme, og som vi kommer tættere på, bliver duften mere og mere intens. Det er indisk – det er helt sikkert indisk! En blanding af cassiabark, kardemomme, nelliker, stegt kylling, friskbagt brød, lam, hvidløg og basmatiris, er nu helt tæt på. Det simrer helt sikkert derinde et sted. Vi bliver nødt til at kigge. Gyden er smal med lukkede døre, men nederst i gyden er der lys bag duggede ruder. Vi nærmer os, da en dør pludselig går op, og en smuk, midaldrende, sorthåret kvinde – iført et tydeligt brugt forklæde – træder ud.

Hun er omringet af høj musik fra lokalet bag hende, og mødet mellem kulde og varme danner en aura-lignende damp rundt om hende. Hun griner højt og danser med Bollywood- lignende bevægelser ned mod, hvor vi står. Inde bag det store vindue er der liv og dansende silhuetter. ”Hej med jer, hvad laver I her?” siger damen med en let indisk accent. Vi fortæller om den dragende duft, der har ført os helt tæt på det, der skal vise sig at være hendes hjem.

Med til bords

Inden vi får set os om, er vi inviteret indenfor. Midt i en vild dans og omringet af mennesker, der byder os indenfor. Vores tilstedeværelse virker som det mest naturlige. Smukke, farverige serveringer fylder det store træbord i midten af køkkenet. Der er temperament, personlighed og bund i den dygtige madmors mad. Der er ris pilaf med kardemomme og ingefær, en ikonisk kyllinggaram masala, svimlende stærk lam vindalou, mangopickles med masser af chili og sennepskorn, raita med mynte, sprød chapatti, blød butternaan i massevis, vegetariske retter med spinat og stegt kartoffel, spidskommen og nellike, grillet aubergine med hakket lam og cassia og meget andet. Og det er alt sammen virkelig god mad!

I midten af Bombay

Vi er havnet midt i en familiemiddag, en fest for de nærmeste. Vi fejrer hinanden og maden og taler ikke det mindste om noget så trist og ligegyldigt, som vejret en gold februar aften. Vi spiser længe og meget, og hver eneste mundfuld sender os på små rejser til larmende gader i Bombay eller strandrestauranter i Goa. Kinderne i vores vinterblege ansigter er nu røde og varme. Vores maver er fyldte, og det brænder behageligt på vores læber. Vi slutter af med en gheedryppende, sød kardemommekage, der på forunderlig vis fuldender en magisk aften sammen med den varme chai, der serveres til i små farverige glas. Vi står nu i gyden igen duftende af varme krydderier og overvældede af den gæstfrihed, der har ramt os. Kulden er taget til, men det betyder ikke noget. Skridtene på hjemturen er lette – ind imellem afbrudt af dansende bevægelser. Vi griner og snakker ivrigt i munden på hinanden om smagene, menneskerne og musikken.

Vågner af en drøm

Da jeg vågner til vækkeurets kalden 6:15 er jeg stadig fyldt op af indtryk. Jeg har stadig en fornemmelse af kardemomme på tungen. Jeg smiler og spørger min kone Louise om ikke vi skal invitere de nærmeste på middag - jeg tror, jeg vil servere indisk.

Rig på krydderier

Var det ikke for duftende krydderiblandinger og magiske aftener i spændende køkkener, ville vores hverdage blive meget fattigere! Jeg mener, vi skal omfavne fjerne køkkener og lade os forføre og berige af det uvisse – både smage, dufte og danse. Særligt i de første måneder af året – hvor udsigten til asparges eller markærter, ligger langt ude i horisonten – og et godt sted at starte er med velsmagende krydderiblandinger.

De bedste hilsener
Magnus Sonne