Juleafslutning på Fasangården

Søndag den 17. december slår vi dørene op for sidste gang i år på Fasangården, inden huset får en velfortjent julepause oven på et fantastisk år.

Derfor skruer vi ekstra op for julehyggen med både godt at drikke og spise, samt aktiviteter til store som små.

I løbet af dagen serverer vi duck-dogs - vores hotdog med confiteret and med et fermenteret indslag - der bages lune vafler og vi har varmet en god alkoholfri gløgg, samt kakao med flødeskum.

Der er åbent i gårdbutikken, hvor du kan købe årets mandelgave blandt vores udvalg af alt fra saltkar til juicer til kolonialvarer.

Fermenter din jule-rødkål

Du kan også få hænderne i kålen og fermentere din egen julekraut, der kan være et dejligt supplement til julemenuen. Vi fermenterer flere gange i løbet af dagen.

Der er åbent i hele bygningen, så du kan gå på opdagelse i det gamle hus.

Vi holder åbent fra kl. 10-16.

Tilmeld dig arrangementet på Facebook.