Marts måned har på alle måder været helt vild for mig og flere af mine kollegaer i Aarstiderne. For det første er det den første forårsmåned, hvor solen skinner med mere styrke. For det andet pibler nye ukrudtsspirer op ad jorden, og skud på træernes kroner myldrer frem. Men marts måned stod også i planternes tegn, for vi har kun spist vegansk!

Hver dag har vores kokke i frokostkøkkenet disket op med alverdens smagfulde, veganske retter, og flere af os har fortsat hjemme hos os selv. Det skal lige siges, at jeg elsker kød, og alt hvad der kommer fra dyrene. Jeg ser det som en gave fra hønen, når jeg spiser et perfekt tilberedt æg med fin havsalt, eller fra fåret, når jeg river den gode cremede pecorino ost henover min pasta (ofte med bolognese). Både jeg selv og min familie værdsætter det animalske indspark i vores hverdagskøkken – hver dag – især mælk i kaffen! Derfor var det en udfordring at skære alle de ovenstående lækkerier fra og udelukkende spise grøntsager, bælgfrugter, nødder, frugt, etc. i en hel måned.

Argumenter for mindre kød

I Aarstiderne er vi særligt glade for planter. Vi har gennem de seneste år langsomt øget mængden af frugt, grønt og plante-baserede fødevarer i måltidskasserne. Det har du nok bemærket. Det at skære det animalske fra i kosten kan anskues både gennem et sundhedsmæssigt og et miljømæssigt perspektiv. Flere veganere melder tilbage, at de føler en lethed i kroppen og generelt får mere energi. Det skyldes helt sikkert, at planter bedre suser gennem vores fordøjelsessystem, og fordi vi helt automatisk får flere af de gode mikronæringsstoffer såsom vitaminer og mineraler. Og hvis vi skal lytte til udsagn fra klimaeksperter og fremtidsforskere og ikke mindst vores egen holdning til måltidskassernes indhold, så skal vi begynde at vænne os til en hverdag med væsentligt mindre kød, æg og mejeriprodukter. Færre animalske produkter mindsker CO2 i fødevareproduktionen, skaber mere mad til den øgede befolkningsvækst og mindsker behovet for opdyrkede landbrugsarealer.

Min familie spiser med

At vælge at spise vegansk i en måned er mit projekt. Men min familie bliver helt automatisk involveret i det, og jeg ser det derfor som en mulighed for at vise min 8-årige søn Viggo vejen frem mod flere plantebaserede retter. Og også at få min mand til at se på tallerkenen med nye øjne og opdage, at kødretten ikke altid er en nødvendighed. Viggo kan lige som de fleste børn overleve på fredagsslik, smørmadder og pasta bolognese og foretrækker – hånden på hjertet –
tomater og agurker som det grønne indspark. Han er absolut ikke kræsen, og han har en bred smag i forhold til både kød og oste, og også i forhold til grøntsager og bælgfrugter. Men vi er, ligesom mange andre familier, ikke gode til at spise rene grøntsagsretter derhjemme mere end et par gange om ugen. Der sniger sig altid et stykke ost ind på den ene eller anden måde. Så i den veganske ånd har min familie og jeg spist veganske aftensmåltider fire gange om ugen med hjælp fra Aarstidernes Veganske Måltidskasse sammensat af Sanne Venlov, som er et bevis på, at der ikke skal meget til på en tallerken fuld af grøntsager for at komme hele vejen rundt i smagsuniverset. De resterende tre dage har der været kød på menuen, men det har ikke været det centrale på tallerkenen, blot som et krydderi til planterne.

Madmod og flækærtehummus

Vi har været hele vejen rundt i verden med den Veganske Måltidskasse. Særligt flækærtehummus med silkentofu serveret med perlebyg blandet med en god mængde bredbladet persille og supersøde datterino-tomater gik rent ind hos familien. Og da menuen stod på refried beans i wraps med avocado-koriandersalsa, proklamerede Viggo, at han nu endelig kan lide avocado og kål og sluttede med at sige: ”Husk at sige det til Sanne i morgen!!!”. Stolthed over sit mod og opdagelsen af, at planter i alle afskygninger smager godt, fylder meget hos Viggo nu.

Så selvom jeg anser det at spise vegansk som et voksenprojekt, kan det altså alligevel give både inspiration og øge modet hos hele familien. Når marts ebber ud, og vi vender tilbage til den almindelige frokost i Aarstiderne, har jeg skåret mælken fra i min kaffe, fjernet den altid underliggende sukkertrang om eftermiddagen og fået lyst til flere plantebaserede retter.

Men jeg glæder mig nu også til igen at stå op og koge mig et æg, spise min grød og drikke min kaffe. Sort, vel at mærke.

Kærlig hilsen
Lene-Maria Dalgaard Toksværd