Biologisk emballage er det nye sort

Miljø og bæredygtighed er to af de grundpiller Aarstiderne hviler på. Da det hele begyndte gik vi i front for økologiske råvarer af høj kvalitet. Det gør vi naturligvis stadig, men vi er nået et plateau, der giver mulighed for et nyt afsæt. Nu vil vi gerne gå i front for biologisk nedbrydelig emballage. Vores råvarer skal emballeres på en miljømæssigt forsvarlig måde. Selvfølgelig! Men det er alligevel ikke så sort/hvidt som det umiddelbart lyder.

Ressourcer i ring

Emballage laves af papir, plast, træ, glas og metal, og miljøproblemer skabt af emballage skal hovedsageligt ses ud fra en ressourcebetragtning. Et godt eksempel er FSC-certificeret papir og træ. FSC-mærket papir og træ stammer fra en skov, hvor der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Samtidig er FSC en sikkerhed for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at de mennesker, der arbejder i skoven, er uddannede og får ordentlig sikkerhedsudstyr og løn. Ressourcen træ går således i ring og opretholdes. Vi anvender udelukkende FSC-mærket papir til vores tryksager.

Anderledes er det med fx plast. I fremstillingen af plast anvendes råolie – et ikke-fornybart råmateriale. Det vil på længere sigt skabe ressourceproblemer; vi løber ganske enkelt tør. Plast lavet af fossile brændstoffer nedbrydes desuden meget langsomt og lever i det hele taget ikke op til vores ambition om bæredygtighed og miljøhensyn. Som udgangspunkt vil vi gerne gøre op med plast-emballage udvundet af fossile brændstoffer, fx kødbakker, folieposer til ris, plastposer til bladgrønt og inliner-poser til vores trækasser. Og der findes i dag forskellige bioplast-alternativer lavet af fornybare ressourcer som majs, kartoffelskræller, sukkerroer eller andre stivelsesholdige restprodukter fra landbruget.

Bioplast bliver da til jord

Men begrebet bioplast bruges til at dække over flere forskellige typer materiale. Bioplast, bionedbrydelig plast og biokomposterbar plast er ikke ét og samme. Groft sagt nedbrydes nogle typer bioplast til mikroplast. Det er således væk for det blotte øje, men ophobet mikroplast i fødekæden hos fisk, dyr og mennesker er ikke i tråd med vores ambition. Det er snarere det stik modsatte.

Bionedbrydelig og biokomposterbar plast nedbrydes under de rette betingelser til vand, biomasse og CO2 eller metan. Dog er der stadig i bionedbrydelig og biokomposterbar plast en polyester-komponent, der er udvundet fossilt. Denne del kan være komposterbar ligesom stivelsesdelen. Den kan også ikke være det. Biologisk nedbrydelig emballage er et nyt felt for os, og udfordringen ligger i at forstå kompleksiteten og finde seriøse samarbejdspartnere. Den proces er vi i fuld gang med.

Forskel på affald

En ting er fremstillingen af bionedbrydelig emballage, men en anden er affaldshåndteringen af den. I Danmark er vi blandt de bedste i verden til at udnytte vores affald. Det sker bl.a. på forbrændingsanlæg, hvor affaldet bliver til fjernvarme. Store dele af især plast fra industrien genanvendes og støbes om til affaldsspande, transportkasser og lignende. Der er også lavet forsøg med genanvendelse af plastmaterialer fra private husstande. Bionedbrydelig plast kan i sagens natur ikke genanvendes på den måde. 

Komposterbar emballage skal gerne havne på komposten. Men de facto er det ikke alle vores kunder og husstande i Danmark, der har adgang til at kompostere. Komposterbar er heller ikke et entydigt begreb. Der skelnes bl.a. mellem emballage egnet til hjemmekompost eller industri-kompost. Det er ikke al komposterbar emballage, der må ryge på hjemme-komposten. Noget skal indsamles og komposteres på anlæg udviklet hertil. Og hvis produkter af bioplast blandes sammen med traditionel plast i en genanvendelsesproces vil plasten klumpe sammen til en tyggegummiagtig masse, der må kasseres. De eksisterende affaldssystemer er i dag ikke gearet til anvendelse af bionedbrydelig plast i større målestok.

Hvad med madspild?

Emballage er temmelig udskældt og har et elendigt rygte. Men det er på mange måder miljømæssigt forsvarligt, især hvis vi skal tænke madspild med. Den rigtige emballage kan forlænge holdbarheden af en fødevare betydeligt. Ifølge en FN-rapport fra 2014 går en tredjedel af alle afgrøder til spilde. En stor del af grunden hertil er manglende eller dårlig emballage, derfor er det absolut ikke altid det miljørigtige valg at undgå emballage.

Vi er i gang

Vi arbejder løbende på at finde løsninger på emballage-udfordringen. Flamingomassen, som kølekasserne er lavet af, er tilsat grafit, der forbedrer isoleringsevnen, så vi kan bruge mindre is. Begge kasser genbruges, og materialerne anvendes til hhv. varme i pakkeriet og isolering, når de kasseres. Nyhedsbrevet, du står med i hånden (og alle vores andre tryksager) er trykt med bionedbrydelig trykfarve på FSC-mærket papir. 

Samtidig måler vi vores indsats i en årlig miljøredegørelse, der sætter os i stand til at måle og sammenligne vores indsats fra år til år. Vi udarbejder CO2-analyser og vi søger hele tiden at foretage intelligente valg på emballageområdet.

Vi er altså i gang med at samle vores egne erfaringer og trækker på nogle af eksperterne i feltet. Det er et interessant kryds mellem noget meget lavpraktisk og meget højtflyvende. Fx har vi gravet nogle af voreskomposterbare take-away-kaffekopper og -låg ned ude på marken for at teste, hvor hurtigt de forvandler sig til jord. Vi håber i nær fremtid at kunne levere gulerødder og kartofler i en komposterbar bionedbrydelig folie. Og i vores pakkeri skal vi teste bælteposer udvundet på majsstivelse til pakning af broccoliskud, spinat og meget andet frisk grønt.

Vi gør det i et tempo, så de valg vi træffer er bevidste og oplyste. Det er en spændende rejse og vi glæder os til at tage jer med.