Historien om hvordan Aarstiderne blev sat i verden

For mig begyndte det hele i sommeren 1997, da min ven Claus Neergaard ville lege ”Giftekniv” og sendte mig en tur til Barritskov til sin ven Thomas. Thomas havde gang i noget med en lille grøntsagshave. Da jeg ankom den morgen til det bakkede landskab ved Barritskov, og ikke kunne finde det sidste stykke vej, var der kun én mand i sigte at spørge.

Reggae i yderste plovfure

En mand med stråhat stod midt i en radisemark ved siden af en mystisk udseende ufo-agtig traktor. Det var svært at snakke, for manden spillede utrolig høj reggae på sit lille anlæg. Gartneren havde desuden en udtalt californisk accent, hvilket ikke gjorde det nemmere i larmen. Da jeg spurgte ham om grunden til den høje musik, var svaret soleklart. Chris informerede mig om markernes størrelse: ”Hvis jeg ikke skruer helt op, kan radiserne og de andre grøntsager ude i periferien ikke høre en pind”, sagde Chris. ”Mine afgrøder elsker reggae, og det gør jeg heldigvis også.” Mit første jyske møde med ægte jordforbindelse var skabt. De par dage på Barritskov var starten på partnerskabet med Thomas, og Aarstiderne blev født et år senere. Chris er naturligvis stadig med på holdet med alle os andre rødder, og han har bl.a. ansvaret for produktionen af alle præparaterne på de biodynamiske landbrug Barritskov og Krogerup.

Match made in heaven

Nå. Hvad gør man, når man efter et par dage i en radise- og løgmark, i en alder af 35, pludselig synes at have fået kaldet. I stort set hele mit liv havde jeg oplevet mig selv som søgende. Adskillige jobs i ind- og udland, som altid endte med, at jeg følte, at jeg nåede til enden af potentialet. Og pludselig sad jeg dér med følelsen af, at der var så meget energi i at dyrke grøntsager og forbinde køkken og mark på en ny måde. Ham Thomas måtte jeg simpelthen lave noget sammen med.

Ny i jordforbindelsesbranchen

På turen hjem fra Jylland ringede jeg til min gode ven Heiner. Heiner havde dyrket biodynamiske grøntsager til den kro på Vestsjælland, jeg havde drevet indtil for nylig. Da jeg forklarede om grøntsagskasser, biodiversitet og vilde potentialer, var Heiner klar. To uger senere så jeg mig selv besøge adskillige små abonnementsgartnerier hele vejen ned gennem Tyskland sammen med Heiner, som havde alverdens kontakter. Tre uger senere skrev jeg under på forpagtningen af 35 hektar biodynamisk land på Vestsjælland og købte en traktor, en radrenser og en varevogn for mine spareskillinger – og lavede dermed en slags nr. 2, en kopi af den have, Thomas havde i Jylland. For mig var det et fritidsprojekt, da jeg samtidig havde et direktørvikariat i Skælskør. Aftener og weekender gik med at luge salat, finde kunder, skrive opskrifter, høste, pakke og køre kasserne ud til kunderne i lokalsamfundet. I efteråret 1998 kunne jeg tælle ca. 200 familier, der var kunder, og som jeg alle sammen kendte navnene på. Thomas og jeg havde dog på hver vores måde adskillige udfordringer med vores små initiativer. Den tredje have var ved at tage form på Krogerup i Nordsjælland, og på det første lille høstmarked på gården, første weekend i september 1998, siddende på en halmballe, kiggede vi hinanden dybt i øjnene og indså, at der måske lå et potentiale i at fusionere og arbejde rigtigt sammen i stedet for at være kollegaer i jordforbindelsesbranchen. Så var Aarstiderne født.